Over 1.500 kundeanmeldelser

HDMI Kabel

Et HDMI kabel er én af de bedste måder at overfører et digital billed- og lydsignal fra én enhed til en anden. Her på siden finder du vores store udvalg af HDMI kabler - og mon ikke vi har et godt tilbud som kunne friste dig?

Hvad er et HDMI kabel og hvad kan det?

Et HDMI kabel overfører billede og lydsignaler uden kvalitetstab. Et HDMI kabel kan nemlig overfører High Definition video og lyd signaler helt digitalt. Derfor står forkortelsen HDMI også for High-Definition Multimedia Interface.

Du får gennem HDMI kablet HD TV videosignaler i højeste kvalitet (op til 1920x1080) og samtidigt får du også mulighed for digital lyd i den bedste surround kvalitet.

Et HDMI kabel giver dig således den optimale oplevelse fra f.eks. din Blu-ray/dvd afspiller, spillekonsol (PS3 og lign.), digitale tv-boks, medieafspiller, computer og mange andre enheder frem til din fladskærm eller surround forstærker med HDMI indgang.

Kan du bruge HDMI kabler?

Lad os tjekke om du kan bruge HDMI kabler. Det gør vi ved at tjekke to simple ting:
1.    Bruger du fladskærm eller et gammeldags billedrørs-tv?
2.    Har det udstyr du vil tilslutte, f.eks. DVD afspiller, en HDMI udgang?

Fladskærme er generelt altid udrustet med mindst en HDMI indgang. Du finder typisk denne indgang på enten bagsiden eller siden af din fladskærm.  Har du et gammeldags billedrørs-tv så kan du desværre ikke få glæde af et HDMI kabel.

Langt de fleste produkter fra de seneste år har en HDMI udgang. Du kan tjekke det på bagsiden af dit produkt og kigge efter et fladt let buet stik, hvor der oftest står HDMI out ved. Har dit produkt dette, så kan du altså få glæde af et HDMI kabel.

Er et HDMI stik bedre end scart stik?

Et scart kabel var i mange år standarden for at tilslutte udstyr til sit tv, men tiden er løbet fra scart kablerne. Der er stor forskel på et HDMI stik og et scart stik.

Har du koblet udstyr med HDMI udgang til din fladskærm med et scart kabel, så snyder du faktisk dig selv for en bedre billedkvalitet.

Her nogle gode grunde til at du skal vælge et HDMI kabel fremfor et scart kabel:

·    HDMI kablet er digitalt uden kvalitetstab
     Scart kabler kan kun overføre analog billede og lyd med kvalitetstab

·    HDMI kablet kan overføre High Definition billede og lyd
     Scart kabler kan ikke gengive High Definition signaler - hverken billede eller lyd

·    HDMI kablet har en brugervenlig tilslutning
     Scartkabler er store og besværlige
 

Er der forskel på HDMI kabler?

HDMI standarden stammer faktisk helt tilbage fra 2002, men standarden er siden dengang videreudviklet meget.

Med de nyere versioner er der tilføjet mere end bare video og lyd forbedringer.  Har du f.eks. en nyere fladskærm og surround forstærker forbundet via HDMI, så har du ofte mulighed for, at disse kan kommunikere indbyrdes, så forstærkeren f.eks. slukkes automatisk, når du slukker din fladskærm.  Er både tv og forstærker HDMI 1.4 klar, så kan du oftest også overføre digital lyd fra tv’et retur til din surround forstærker via HDMI helt uden at skulle trække et ekstra lydkabel.
   
For at være sikker på at du kan udnytte de seneste funktioner, er det klogt at købe et HDMI kabel, der er angivet som et HDMI kabel 1.4. 1.4 er nemlig den seneste version af HDMI standarden, og eftersom 1.4 er bagud kompatibel, så behøver du ikke bekymre dig om, hvilken version dit udstyr understøtter.  Af samme grund er HDMI kabel 1.4, også det primære kabel vi sælger her på Kabelmix.dk.

Er du interesseret i at vide mere om HDMI standarderne og forskellene dem imellem, så gennemgår vi dem kort herunder.
 

HDMI versioner

HDMI 1.0
Den første version af HDMI blev lanceret i december 2002. Video båndbredden var dengang begrænset til 3.96 Gbit/s og understøttede hverken DTS eller Dolby True HD.

HDMI 1.1
Der gik faktisk lidt tid inden næste version blev frigivet, og med HDMI 1.1 fra maj 2004 blev der ikke ændret meget bortset fra en yderligere understøttelse af DVD audio.

HDMI 1.2
Version 1.2 af HDMI var klar i august 2005, med tilføjelse af understøttelse for One Bit Audio, op til 8 kanaler. HDMI type A stik kunne nu også bruges til PC kilder og desuden var 1.2 også her hvor (CEC) Consumer Electronic Control blev introduceret. CEC bruges til at sende kontrolsignaler videre f.eks. til at styre enheder, der er forbundet med hinanden via HDMI. På den måde kan du f.eks. styre din surround forstærkers lydstyrke via fjernbetjeningen til dit tv.

HDMI 1.3
HDMI 1.3 fra juni 2006 var en væsentlig opgradering. Båndbredden via HDMI kabler blev her hævet helt op til 10,2 Gbit/s (340 MHz), og der blev tilføjet understøttese af Deep Color, Dolby True HD og DTS-HD Master Audio. Endvidere så blev der også med 1.3 introduceret Automatisk lyd synkronisering (Audio lip-sync) samt stiktypen Mini HDMI (HDMI type C), hvilket bruges til bl.a. videokamera tilslutning

HDMI 1.4
HDMI 1.4 er den nyeste revision, der tilføjer funktioner som 3D video og netværksadgang, sidstnævnte mulighed er dog ikke udbredt endnu.

Audio Return Channel (ARC) er en anden væsentlig tilføjelse i version 1.4. ARC giver mulighed for at overføre digital lyd retur via det eksisterende HDMI 1.4 kabel fra f.eks. din fladskærm til din surround forstærker. Altså er du helt fri for at skulle trække et ekstra lydkabel for at få tv lyd på dit anlæg, såfremt begge dele er udrustet med HDMI 1.4 support.

Endelig så er HDMI 1.4 også fremtidssikret med mulighed for overførsel af Ultra HDTV opløsninger i det såkaldte 4K format (op til 4096x2160 opløsning).

Bemærk dog at HDMI 1.4 produkter ikke nødvendigvis har alle de nævnte muligheder, her må du tjekke dit produkts brugervejledning.
 

Har du stadig spørgsmål omkring HDMI kabler?

Såfremt du har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte os via mail. Vi bestræber os på at besvare alle mails så hurtigt som muligt. Ønsker du at købe en større mængde HDMI kabler, så kontakt os også gerne for at få et tilbud herpå.

Læs mere ...